Gældende fra 15. oktober 2026.
MHM Media Productions, CVR 41347147, Brassøvej 12, 1. tv, 8240 Risskov, er dataansvarlig for Kørebog, når du selv har oprettet en konto. Kontakt: info@mhmmedia.dk.
Har din arbejdsgiver givet dig Kørebog via StudioFlow, er arbejdsgiveren dataansvarlig for kørslen, og MHM Media Productions er databehandler efter en databehandleraftale. Arbejdsgiveren skal informere dig om registreringen, også om GPS.
Dit CPR-nummer forlader aldrig din enhed. Skriver du det i appen, gemmes det kun i telefonens nøglering og sættes på PDF'en på telefonen. På computeren sættes det på i din browser. Det sendes aldrig til vores server.
Oplysningerne bruges kun til at føre din kørebog, beregne kørselsgodtgørelse og overføre den, hvor du selv beder om det, og til at levere dit abonnement (aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra b). Tekniske oplysninger bruges til at beskytte tjenesten mod misbrug (legitim interesse, art. 6, stk. 1, litra f). Vi sælger ikke oplysninger og viser ikke reklamer. Den eneste måling er Metas pixel på siden, hvor man opretter en konto på nettet, og kun hvis du siger ja til det (samtykke, art. 6, stk. 1, litra a, og cookiebekendtgørelsen) – se Cookies nedenfor. Appen og Kørebog på computeren bruger ingen analyse- eller sporingsværktøjer.
Bruger du Kørebog i browseren, sætter vi en cookie, der holder dig logget ind. Den er nødvendig for, at tjenesten virker, og bruges ikke til andet.
På siden, hvor du opretter en konto på nettet, spørger vi, om vi må bruge en marketing-cookie fra Meta (Facebook og Instagram). Siger du ja, indlæser siden Metas pixel, som sætter Metas cookies og fortæller Meta, at siden blev vist, og om der blev oprettet en konto. Det bruger vi til at måle, om vores annoncer virker. Vi sender aldrig dit navn, din e-mail, dit telefonnummer eller dit bruger-id til Meta. Meta er selvstændigt dataansvarlig for sin egen brug af oplysningerne, og oplysningerne kan blive overført til USA efter EU-Kommissionens afgørelse om EU-US Data Privacy Framework. Siger du nej, indlæses pixlen ikke, og der sendes intet til Meta.
Dit valg gemmes i cookien kb_consent på studioflow.dk i 6 måneder, så vi ikke spørger igen. Du kan altid ændre det under Cookies nederst på siden, hvor du opretter en konto, eller ved at slette cookien i din browser.
Er I flere på samme Kørebog-konto, kan kontoens administrator se de andre brugeres navn og e-mail og tilføje eller deaktivere dem. Administratoren kan ikke se dine ture, dine adresser eller din adgangskode – dine ture er dine egne. Når administratoren tilføjer dig, sender vi dig én e-mail om, hvordan du kommer i gang.
Dine oplysninger gemmes krypteret (AES-256). Din profil, dine ture og dine forbindelser krypteres med en nøgle, der kun hører til din konto. Det gælder også sikkerhedskopier: de kan ikke læses uden vores hovednøgle, som aldrig ligger i en sikkerhedskopi. Forbindelsen til Kørebog er altid krypteret (HTTPS). Sletter du din konto, slettes din nøgle også.
Oplysninger opbevares, så længe du har en konto. En slettet tur fjernes efter 30 dage. Ændringshistorikken for en tur gemmes sammen med turen, så kørebogen kan dokumenteres over for Skattestyrelsen. Sikkerhedskopier slettes efter højst 30 dage, så slettede oplysninger kan findes i en sikkerhedskopi i op til 30 dage.
Du kan til enhver tid se, rette og eksportere dine oplysninger og slette din konto i appen under Indstillinger → Profil og sikkerhed. Sletter du kontoen, lukkes den straks. I 7 dage kan du fortryde ved at logge ind; derefter slettes alle oplysninger permanent, også historikken. Sletning af kontoen stopper ikke et Premium-abonnement: det opsiger du i dine Apple-ID-indstillinger under Abonnementer. Stopper et abonnement købt på nettet, fortsætter kontoen som gratis-udgaven, og dine ture bevares; fakturaer gemmes i 5 år efter bogføringsloven. Ophører en StudioFlow-kunde, slettes dens data senest 60 dage efter ophøret, og en virksomhed, der har købt på nettet, kan få sine data slettet senest 30 dage efter, den beder om det. Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Vi opdaterer politikken, når Kørebog eller vores behandling ændrer sig. Datoen øverst viser, hvornår den sidst blev ændret.
Se også brugsvilkårene for Kørebog.